Østrup Turridning arrangerer ridelejere for børn i sommerferien og efterårsferien.
Der kan være 6-8 deltagere. Børnene bor hos os i tre gæsteværelser, med tilhørende bad og toilet. Der rides på kvalitetsheste, rolige og velopdragne islændere, venlige og naturligvis trafiksikre. De er alle gode tøltere, der vil frem, så de er bestemt ikke kedelige. Vi rider i skov og ved strand. I picaderoen undervises i Horsemanship kropssprog og i almindelig omgang med heste. Der kan evt. arrangeres undervisning i grundridning på bane.
Der arrangeres, strandtur, naturlegeplads tur, eventyraftener, hestehistorie aftener, video og slik aftener, spilleaften og meget mere hyggeligt og spændende efter alder, behov og ønsker. Om aftenen er der bål og hot-pot, hvor I kan ligge i blød og pjaske vildt så længe I lyster. Der er også legetøj og både, der kan sejles med.
Der lægges vægt på, at børnene behandler hinanden godt, og at ingen bliver holdt uden for fællesskabet, så alle kan trives og få en dejlig oplevelse.
Når der er børnelejer mødes vi på Østruplund, Østrup 32, 5600 Faaborg kl. 10. Når vi har sagt goddag til hinanden, fået lidt i maven, og du har set, hvor du/I skal sove, er det tid til at hilse på hestene.
Vi vil ride i den smukke natur omkring De Fynske Alper og vi skal til stranden med hestene. Der er fold til hestene i middagspauserne, eller vi binder dem, vi besøge naturlegepladsen, stjerne kikker tårnet i De Fynske Alper, og andre sjove ting. Så er der naturligvis iskiosker undervejs.
Der plejer at gå meget tid med at nusse og børste hestene, flette haler, maner og den slags. Hestene er venlige og omgængelige, og du kan godt selv gå ind til dem. Ud over naturridning arbejder vi med kropssprog og heste håndtering/opdragelse i picaderoen.
Ridelejren slutter på fjerdedagen kl. 14. Prisen kan ses her (Priser) og den kan betales ved ankomst (check eller kontanter, vi kan ikke tage dankort) eller den kan overføres elektronisk.
Man skal medbringe:
Sengelinned eller sovepose.
Toiletgrej samt håndklæde.
Fornuftigt tøj, bukser uden indvendig søm eller joggingbukser kan bruges, hvis man mangler ridebukser.
Badetøj.
Gerne ridehjelm, hvis du har en (vi har nogle til udlån).
Lommepenge til iskioskerne – helst kun til is, fordi når der købes slik, bruger vi så lang tid bagefter på at samle papir op i hus og have. Vi køber uindpakket slik og chips til alle.
Vi glæder os til at se så mange som muligt, både nye og tidligere deltagere. Det er altid en god ide at bestille i god tid, da der plejer at være god søgning til børnelejrene.
NyhederRideferier og rideweekendsNaturen og landskabetOgså for små børnHestenePræsentation af DorteRidelejr for børnGourmet og luksus weekendHandicappede til hestRideture i ØstrupPriserKontaktStartside